Om Billund Studiedag TECH

En virksomhedsdag for dig og dine studiekammerater

Billund Studiedag TECH er et arrangement, der afholdes i uge 44 i forbindelse med Industriens Uge. På studiedagen åbner en række af Billund Kommunes førende virksomheder dørene og viser nyeste teknologi og produktionsmetoder frem for dig som studerende.

Kom med til en unik virksomhedsdag den 4. november 2021.

Arrangementet er gratis, inklusiv forplejning og afholdes i samarbejde med Billund Erhvervsfremme og Billund Kommune. Vær opmærksom på, at egen transport imellem virksomhederne er påkrævet.

Hvem er målgruppen?

Billund Studiedag TECH er for studerende og undervisere fra tekniske og produktionsorienterede uddannelser. Der er både mulighed for at komme i en lille gruppe, eller at samle flere klasser/årgange og dermed deltage med en stor gruppe studerende. Da studiedagen er et årligt arrangement, anbefaler vi dog primært at studerende fra 3. semester deltager.

Studiedagen henvender sig til studerende, der er under uddannelse som:

  • Maskiningeniør
  • Produktionsingeniør
  • Produktionsteknolog
  • Maskinmester
  • Værktøjsmager
  • Konstruktør
  • Kemiingeniør
  • IT ingeniør

Tilmelding

Vi har åbnet op for ekstra pladser til Billund Studiedag TECH 2021. Tilmeld dig og dit hold i dag inden pladserne er væk.

 

""
1
Ønsker til virksomhedsbesøg
keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right

Hvilke virksomheder kan du møde?

På studiedagen er der tid til at besøge 4 virksomheder. De studerende inddeles i hold, der besøger virksomhederne i en planlagt rute.

Du har mulighed for at ønske mellem 6 spændende virksomheder. Du kan læse en beskrivelse af de virksomheder, der deltager i Billund Studiedag TECH 2021 under siden virksomheder studiedag.

Det siger uddannelsesinstitutionerne

En stor tak for en veltilrettelagt og spændende dag. Vores studerende var meget tilfredse med besøgene, som alle blev afviklet særdeles professionelt – alt kørte efter planen. Vi er klar næste gang. VIA University College (produktionsteknolog) 

Studiedagen var interessant og relevant for de studerende. De får åbnet deres øjne for Billund. Super set-up og endda med frokost.

Det var passende med 5 besøg, men der var da virksomheder hvor vi sagtens kunne have brugt mere tid. Det er en lang dag! Men ville ikke have været foruden nogen af besøgene. Erhvervsakademi lillebælt Vejle

Tak for sidst – det var et rigtigt fint arrangement, I havde stablet på benene. Vores Maskiningeniørstuderende fra VIA var helt sikkert mættet af oplevelser, da vi kørte hjemad, – og jeg hørte kun positive bemærkninger om dagen.  VIA University College (maskiningeniør)