Studiedag 2018

En virksomhedsdag for dig og dine studiekammerater

Tech Tour studiedag er et åbent-hus arrangement, hvor en række af Billund kommunes førende virksomheder åbner dørene og viser nyeste teknologi og produktionsmetoder frem for dig som studerende. På Tech Tour studiedag deltager 7 spændende virksomheder, som du har mulighed for at besøge på samme dag.

Arrangementet er gratis, inklusive forplejning og afholdes i samarbejde med Billund Erhvervsfremme og Billund Kommune.

Vær opmærksom på, at egen transport imellem virksomhederne er påkrævet.

Hvem er målgruppen?

Tech Tour studiedag er for studerende og undervisere fra tekniske og produktionsorienterede uddannelser. Der er både mulighed for at komme i en lille gruppe, eller at samle flere klasser/årgange og dermed deltage med en stor gruppe studerende.

Tilmelding

Tilmelding til arrangementet skal ske ved Birgitte Andersen.

Birgitte Andersen
Zebicon A/S

+45 3196 8916
bla@zebicon.com

Hvilke virksomheder kan du møde?

På studiedagen er der tid til at besøge 4-5 virksomheder. De studerende inddeles i hold, der besøger virksomhederne i en planlagt rute. Du kan læse en beskrivelse af de virksomheder, der deltager i Tech Tour studiedag under siden virksomhed. Vi opdaterer løbende siden med andre deltagende virksomheder.

Det sagde uddannelsesinstitutionerne om Tech Tour 2017

En stor tak for en veltilrettelagt og spændende dag. Vores studerende var meget tilfredse med besøgene, som alle blev afviklet særdeles professionelt – alt kørte efter planen. Vi er klar næste gang. VIA University College (produktionsteknolog) 

Tech Tour studiedag var interessant og relevant for de studerende. De får åbnet deres øjne for Billund. Super set-up og endda med frokost.

Det var passende med 5 besøg, men der var da virksomheder hvor vi sagtens kunne have brugt mere tid. Det er en lang dag! Men ville ikke have været foruden nogen af besøgene. Erhvervsakademi lillebælt Vejle

Tak for sidst – det var et rigtigt fint arrangement, I havde stablet på benene. Vores Maskiningeniørstuderende fra VIA var helt sikkert mættet af oplevelser, da vi kørte hjemad, – og jeg hørte kun positive bemærkninger om dagen.  VIA University College (maskiningeniør)

Kom og oplev Billund Kommunes erhvervsliv til en unik virksomhedsdag