Billund Studiedag TECH

En virksomhedsdag for dig og dine studiekammerater

Torsdag den 31.oktober 2019, kl. 9:00-15:00

Billund Studiedag TECH er et arrangement, der afholdes i forbindelse med Industriens Uge. På studiedagen, tidligere kaldt Tech Tour studiedag, åbner en række af Billund Kommunes førende virksomheder dørene og viser nyeste teknologi og produktionsmetoder frem for dig som studerende.

Arrangementet er gratis, inklusive forplejning og afholdes i samarbejde med Billund Erhvervsfremme og Billund Kommune.
Vær opmærksom på, at egen transport imellem virksomhederne er påkrævet.

Hvem er målgruppen?

Billund Studiedag TECH er for studerende og undervisere fra tekniske og produktionsorienterede uddannelser. Der er både mulighed for at komme i en lille gruppe, eller at samle flere klasser/årgange og dermed deltage med en stor gruppe studerende.

Studiedagen henvender sig til studerende, der er under uddannelse som:

  • Maskiningeniør
  • Produktionsingeniør
  • Produktionsteknolog
  • Maskinmester
  • Værktøjsmager
  • Konstruktør
  • Kemiingeniør
  • IT ingeniør

Tilmelding

Tilmelding til Billund Studiedag TECH sker ved at kontakte Birgitte Andersen via mail bla@zebicon.com.
Ved tilmelding skal du oplyse følgende; navn på skole og uddannelsesretning, underviser som deltager og antal deltagende studerende.

Hvilke virksomheder kan du møde?

På studiedagen er der tid til at besøge 4 virksomheder. De studerende inddeles i hold, der besøger virksomhederne i en planlagt rute.

I 2018 havde de studerende mulighed for at ønske mellem 8 spændende virksomheder. Du kan læse en beskrivelse af de virksomheder, der deltager i Billund Studiedag TECH 2019 under siden virksomheder studiedag. Vi opdaterer løbende siden med andre deltagende virksomheder.

Det siger uddannelsesinstitutionerne

En stor tak for en veltilrettelagt og spændende dag. Vores studerende var meget tilfredse med besøgene, som alle blev afviklet særdeles professionelt – alt kørte efter planen. Vi er klar næste gang. VIA University College (produktionsteknolog) 

Studiedagen var interessant og relevant for de studerende. De får åbnet deres øjne for Billund. Super set-up og endda med frokost.

Det var passende med 5 besøg, men der var da virksomheder hvor vi sagtens kunne have brugt mere tid. Det er en lang dag! Men ville ikke have været foruden nogen af besøgene. Erhvervsakademi lillebælt Vejle

Tak for sidst – det var et rigtigt fint arrangement, I havde stablet på benene. Vores Maskiningeniørstuderende fra VIA var helt sikkert mættet af oplevelser, da vi kørte hjemad, – og jeg hørte kun positive bemærkninger om dagen.  VIA University College (maskiningeniør)

Kom og oplev Billund Kommunes erhvervsliv til en unik virksomhedsdag